250 g mel 125 g margarine 1 dl koldt vand 2 æggeblommer lidt salt |
Ingredienserne
æltes sammen og lægges på et koldt sted 1 time. Udrulles tyndt og udstanses med et ølglas i runde skiver, hvormed tarteletformene beklædes indvendig. Et lille stykke bagepapir trykkes ned i dem og fyldes med tørrede ærter, for at ikke tarteletterne skal falde sammen under bagningen. Sættes på en plade og bages lysebrune i løbet af en halv time. Papir og ærter tages ud, og ærterne gemmes til næste gang. |
Forskellige stuvninger: Hashis - fiskeboller i tomatsauce - ærter og skinke - asparges etc. kan fyldes i tarteletterne. |
Tarteletter til dessert: Man tilsætter da dejen en spsk. melis og fylder tarteletterne med abrikos- eller æblegrød, der pyntes med flødeskum. |