PETANQUE





Vi har en lille klub her i byen med ca. 35 medlemmer. Den blev startet i foråret 1997. Vi har selv anlagt 12 baner med forskelligt "terræn", men i øvrigt kan man spille petanque næsten hvor som helst.

Petanque er alle tiders spil. Det kræver ikke den store kondi eller tegnebog. Det er morsomt og spændende. Man får frisk luft og motion og socialt samvær. Så hvis du sidder hjemme og keder dig om søndagen, så meld dig ind i en klub og spil petanque. Næsten hver by med respekt for sig selv har en petanqueklub.

Petanque er en udendørs sport, så det kan være lidt koldt og mørkt om vinteren, men man kan jo klæde sig på til det.

Et sæt kugler med taske kan fås for ca. 300-400 kr., og ret meget andet behøver man ikke. Kontingentet i vores klub er 300 kr. årligt. Det har de fleste råd til.

Der spilles turneringer rundt omkring i landet, og man møder mange forskellige mennesker, som dog alle har det tilfælles, at de elsker at spille petanque.



Tilbage til forsiden

Besøg vores hjemmeside