Mik's kyllingesuppe
6-8 personer

Ingredienser:

1 fersk kylling
1 bæger hytteost
1 dåse kokosmælk
1/2 l piskefløde
2 løg
3 porrer
4 gulerødder
1 pk. bacontern
2 hønsebouillonterninger
knust hvidløg og chili
ingefær
olie til stegning
groft salt
sort peber
karry (masser)


Ekstra krydderi og fyld (brug det du har lyst til)

persille
purløg
koriander
citrongræs
1/4 - 1/2 knoldselleri
citronsaft
revet muskatnød
3 laurbærblade
1/2 pose helbladet spinat (frossen)
2 madæbler (Belle de Boskop)
250 g champignon
Tilberedning:

Kog kyllingen, til den er mør (45 - 60 min.) i ca. 2,5 l vand
i en stor gryde.
Hak løg, gulerødder og porrer. Varm lidt olie på panden og kom karry og de hakkede grønsager i. Lad karryen stege godt ind i grønsagerne.
Tag den kogte kylling op af gryden med en si
og skum evt. det værste grums fra overfladen af kogevandet. Opløs hønsebouillon terningerne i vandet og kom de switchede grøntsager i gryden. Hæld kokosmælk, piskefløde og hytteost i gryden. Varm langsomt suppen op under omrøring, til den koger.

Under opvarmning af suppen gøres følgende:
Skræl knoldsellerien, skær den i små stykker og kom den i suppen.
Steg bacon, spinat og champignoner på en pande,
evt. i flere omgange. Hæld fedtet fra baconen fra og kom bacon, spinat og  champignoner i suppen. Kom laurbærblade, muskatnød og fintskåret citrongræs i suppen.

Smag suppen til med salt, peber, hvidløg, chili, ingefær, koriander, citronsaft og masser af karry. Skræl æblerne og fjern kernen, skær dem i små tern og kom dem i suppen.

Pil kødet af kyllingen og skær det i tern. Hvis suppen skal bruges med det samme, så kom kyllingeternene i suppen inden den koger og lad dem varme op igen.
Hvis suppen er lavet i god tid, så gem kyllingekødet i køleskabet og lad suppen køle langsomt ned i gryden under låg,
så kan den stå i gryden og trække smagen fra tilbehøret ud i suppen. Før servering tilsættes kyllingeternene og det hele varmes langsomt op.

Skyl og hak purløg og persille og tilsæt som det sidste lige før servering.

Server med varme hvidløgsflutes.

Tilbage til kogebog