Kyllingefilet med grønsager
1 pers.

Ca. 200 g kyllingefilet
½ aubergine
½ lille squash
1 stor tomat
1 løg
soya
ingefær
salt, peber
rapsolie



Hæld rapsolie i et lille ildfast fad og vend kyllingefilet'erne
i olien. Drys med salt, peber og ingefær og sæt fadet i ovnen
ved 225 gr.
Skær aubergine og squash i ½ cm tykke skiver og derefter i
firkanter. Hak løget groft og skær tomaten i både.
Når kyllingefilet'erne har fået lidt farve, kommes grønsagerne
ved. Drys med lidt salt og ingefær og stil fadet tilbage i ovnen.
Når grønsagerne har taget lidt farve, hældes soya og vand ved.
Læg folie over og skru ned for varmen til 180 gr. Lad det
snurre, indtil det hele er mørt (ca. 15-20 min.).
Server med brød.


Tilbage til kogebog

Tilbage til forsiden