Eksotisk kylling
2-4 pers.

1 stor kylling
1 æg
rasp
sesamfrø
2 store løg
2 æbler
1 ds. ananas
75 g rosiner
kokosmel
karry
salt, peber
bouillonterning
ris
Kyllingen parteres i passende stykker,
vendes i sammenpisket æg og derefter i en blanding af
rasp og sesamfrø. Løg og æbler skæres i småstykker,
lægges i et smurt ovnfast fad, ananasringe fordeles derover.
Rosiner, kokosmel og karry drysses over.
Tilsæt 5 dl væde, halvt ananassaft og halvt bouillon.
Læg kyllingestykkerne ovenpå og sæt fadet i forvarmet ovn
(200 gr.) i ca. 1½ time. Kyllingen skal være gennemstegt.

Server løse jasminris til.


  
Tilbage til kogebog
Tilbage til forsiden